Når drømme bliver til vægge – mit DIY vægmaleri til min søn

Reklame • Da jeg malede enhjørningevæggen til min datter, gav min søn mig det der blik.
Du ved, det blik, der betyder: “Hvornår er det min tur?”
Han ønskede sig et univers fyldt med fart, farver og fantasi – inspireret af spillet Blox Fruits på Roblox. Og det blev starten på endnu et kreativt vægprojekt herhjemme – denne gang med en western dragon, lyn og mørk himmel
Fra tapet til drageunivers
Det hele begyndte, da børnene byttede værelser. (Zoey elsker at lege at lege på værelset, så hun fik det større værelse – mens han trivedes bedre i det lidt større gamerrum. Derfor fik han hendes mindre værelse).

Vi fjernede det gamle tapet i Zoey’s tidligere soveværelse og stod tilbage med en tom væg, der nærmest skreg på at blive til noget magisk.
Vi støvsugede væggen (farvel kattehår!), satte malertape op og fandt malerruller frem.
Begge børn hjalp med at male væggen helt hvid. (De elsker at blive inkluderet – og det skaber følelsen af, at det er deres værelse.)

Skitsen: Fra spil til stregtegning
Jeg designede et AI-genereret billede baseret på hans yndlingsdrage fra Blox Fruits – en western dragon – og tegnede det direkte op på væggen i fri hånd ved hjælp af et koordinatsystem.
(Det lyder teknisk, men det er faktisk bare et genialt trick til at få proportioner og detaljer helt rigtige.)
At sætte de første streger på en bar væg føles altid lidt nervepirrende

Himlen: Lyn, dybde og farvespil


Som base valgte jeg den dybe blå nuance Evening Glory fra Gebenna og blendede den med Minuet – en farve, jeg havde til overs fra Zoey’s enhjørningsvæg.
(Den skaber lys og kontrast, især omkring lynene – og giver en levende, stormfuld himmel.)
Jeg brugte Skywalker, en lys blå farveprøve, i visse lyn for at tilføje det elektriske spil.
Det tog timer – og ja, jeg sad med en lille pensel og blendede farver i hånden i evigheder.
Tip: Brug små pensler til detaljerne og større til flader – og masser af tålmodighed.
Alt i alt brugte jeg over 100 timer på projektet.
Bare himlen og lynene tog mere end halvdelen af tiden – men det føltes næsten meditativt.

Konturer og kontraster

Da baggrunden var færdig, malede jeg konturerne på dragen op med sort. Det gør motivet mere klart og giver dybde.
Dragen blev malet med Hunter og Green Popsicle – to grønne nuancer, som tilsammen skaber kontrast og et dragelook med kant.
I vingerne blandede jeg lidt limegrøn dekorationsmaling i – det var en ny farve i paletten, som virkelig gav liv og energi.

Ild og detaljer

Til flammerne brugte jeg farveprøverne Stella og Flame of Fire, som har varme, glødende toner.
TIP: Du kan faktisk komme ret langt med prøver – og jeg har stadig lidt tilbage til næste kreative projekt!

Tips til dig, der vil male et vægmaleri
Har du lyst til at skabe et DIY vægmaleri til dit barn? Her er mine bedste råd:
- Brug kvalitetsmaling – det kan ses (og mærkes!)
- Start med en ensartet hvid væg
- Tegn op med skitse eller koordinatsystem
- Tænk i dybde, farvespil og kontrast
- Vælg farver og motiv ud fra dit barns interesser og personlighed
Det tager tid, ja – men det er det hele værd, når man ser deres øjne lyse op.
Slutresultatet?
Væggen blev præcis, som han drømte om:
Lyn, mørk himmel og en western dragon hentet direkte fra Roblox-universet.
Eller som han selv sagde: “Det er bedre, end jeg forestillede mig.” – og så smeltede mit hjerte lidt.

Har du nogensinde lavet noget kreativt til dine børn – eller overvejer du det?
Del gerne dine tanker i kommentarfeltet!
Og husk at følge med – næste projekt er allerede på tegnebrættet.

Brug for farveinspiration?
- Jeg har brugt følgende fra Gebenna
- Evening Glory (hovedfarve på væggen)
- Minuet (blendet i baggrund til lys og kontrast)
- Hunter og Green Popsicle (på dragen)
- Limegrøn dekorationsmaling (i vingerne)
- Skywalker (farveprøve til lyn)
- Stella og Flame of Fire (farveprøver til ild og små detaljer)
Se også hvordan jeg forvandlede en gamervæg til en enhjørningedrøm